Nyerhvervelse redder AC Milan med hattrick

Giampaolo Pazzini scorede alle tre mål for AC Milan, der lidt ufortjent vandt 3-1 ude over Bologna i Serie A.

Nyerhvervelse redder AC Milan med hattrick

Den totale fejlstart for AC Milan blev forhindret lørdag aften, da den italienske fodboldgigant sejrede med 3-1 på udebane over Bologna i Serie A.

Angriberen Giampaolo Pazzini, der netop er skiftet fra naboerne Inter, scorede hattrick i sin første kamp fra start for AC Milan.

Sejren var yderst vigtig for AC Milan, der i løbet af sommeren er blevet betydeligt svækket - blandt andet med salget af den svenske angriber Zlatan Ibrahimovic til Paris Saint-Germain.

I sidste weekend åbnede AC Milan Serie A-sæsonen med et skuffende 0-1-nederlag hjemme til Sampdoria, og derfor var presset stort på Milan-mandskabet forud for turen til Bologna.

For der er ingen tvivl om, at den nuværende Milan-trup på papiret må finde sig i at være den måske svageste i mange år.

Der var heller ikke nogen logik i, at AC Milan skulle vinde i Bologna. Inden Pazzinis 2-1-mål et kvarter før tid var det faktisk værterne, som havde de klart største chancer i opgøret med mange farlige indlæg, som dog ikke blev sendt i mål.

Og da først Pazzini havde bragt milaneserne foran 2-1, mistede hjemmeholdet modet, og fem minutter før tid kunne angriberen så lukke kampen helt med 3-1-målet.

I første halvleg scorede Pazzini til 1-0 på et straffespark, mens værterne kort før pausen udlignede til 1-1 - ligeledes fra 11-meter-pletten.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst