Nyfødt pige fundet af borger i Bagsværd

Politiet forsøger at finde mor til lille efterladt barn, som blev fundet af årvågen borger.

Ritzau
Baby Foto: Free/Colourbox
1. april 2016 08:47

En nyfødt pige er blevet fundet af en borger i Bagsværd, oplyser Københavns Vestegns Politi fredag morgen.

Spædbarnet har det efter omstændighederne godt, lyder det i en pressemeddelelse.

Heri står også, at pigen vejer tre kilo og nu passes af læger på Rigshospitalet.

Pigen blev set af en "årvågen borger", fremgår det af politiets meddelelse.

Desuden fremgår det, at politiet nu forsøger at finde ud af, hvor barnet er blevet født - og hvem moren er.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...