Nyheder for børn og unge?

Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at granske de seneste mediestatistikker. Jeg er nemlig interesseret i, sådan i tørre tal, at vide, hvor mange børn og unge der læser avis, eller bredere læser nyheder.

EMNER 21. marts 2007 21:57

Min fornemmelse er, at børn og unge rent faktisk læser avis, og at gratisaviser (og internettet) bidrager positivt til denne tendens. Men indtil videre er det bare en arbejdshypotese. Lad mig i stedet tage fat et andet sted. I den type af medieforskning, der beskræftiger sig med kultur og brugerne, er det en tese, at de medievaner, vi tillægger os i vores tidligste år, som barn og som ung, følger os ind i det voksne liv. Hvis tallene nu viser, at aviser ikke eller kun i meget ringe grad er en del af vor tids børn og unges medievaner og mediehabitus, så ser det ikke umiddelbart godt ud for de trykte nyhedsmedier. En medieundersøgelse fra midt i 1990’erne kan imidlertid vise, at 50 pct. af en ungdomsårgang, dvs. mellem 15 og 18 år, stort set læser avis hver dag (Torben Fridberg, 1997: ”Mønstre i mangfoldigheden”. Borgen/Medier). De unge mænd er samtidig lidt mere avislæsende end de unge kvinder. Alder betyder også noget, for de 17 til 18 årige læser mere end de 15 til 16 årige. Endelige er det interessant, at der stort set ikke er forskel på unges avisbrug i forhold til uddannelse og social baggrund. Børn af ufaglærte forældre læser altså også aviser. Det er måske forskellige typer af aviser, de unge læser. Men det siger undersøgelsen fra 1997 altså ikke noget om. Hvad er det så, de unge læser i avisen? Eller rettere, hvad var det de 15-18-årige i 1997 læste i avisen? Altså, unge, som nu er fuld voksne brugere mellem 25 og 28 år. De læser såmend, i prioriteret rækkefølge: Radio- og tv-programmer, tegneserier, lokale nyheder og kriminalstof. Og denne rækkefølge er stort set den sammen, uanset de unges uddannelse og forældrenes sociale og økonomiske stilling. Jeg mener ikke, at dette i sig selv bør give anledning til rynkede bryn. Avisen bruger de unge til at orientere sig om, hvad der sker i andre medier og så lige få en smule infotainment ”oven i hatten”. Men er det det, fremtidens nyhedsmedier vil? Eller vil fremtidens nyhedsmedier overhovedet børn og de unge? Jeg mener, det er meget interessante spørgsmål. Både i forhold til tesen om, at vi tager vores barne-medielærdom med i vores voksne tilværelse som borgere og brugere. Men ikke mindst i forhold til et spørgsmål om, hvad der reelt er nyheder for de yngste brugere? I et kulturelt perspektiv er det vigtigt at erindre, at avisen er et moderne symbol på det at blive voksen. At kunne læse og forstå, hvad der står i en avis er en øvelse i at kunne skabe sig selv som en myndig person. Og derfor giver det også mening, at nyhedsmedier ikke direkte laver nyheder for børn og unge. Avisen som nyhedsmedie er rent symbolsk en påmindelse om ”at blive voksne”. Men hvis nyhedsmedier vil noget andet, så er der både strategisk og æstetisk brug for nytænkning. For det første kunne et kort over nyhedskriterier for brugere under 18 år være nyttigt. Jeg finder det ganske fornuftigt at antage, at børn og unge også er mennesker, hvorfor de eksisterende nyhedskriterier ikke er ubrugelig. Men når radio- og tv-programmer er topscorer på deres avislæseliste burde det sende et signal. For de informationer er altså lige så lette at fremskaffe af internet-vejen. For det andet vil nye æstetiske eksperimenter både være velkomne og tiltrængte. Jeg kan nævne, at børn omkring konfirmationsalderen føler sig tiltrukket af en æstetik, der er meget mere ”sammenhængende” (visuelt sammenflydende), der er orienteret om handling, og endelig en æstetik, der gør det muligt at samle og bytte medie-brikker. Mediebrikker er viden som har værdi i både børn og unges fællesskaber. Det moderne ideal om pressens eller nyhedsmediernes rolle i en demokratisk, ”borgerlig offentlighed” er drevet af værdier som sandhed, troværdighed og moral. Det er alle vigtige værdier, men især den sidste, moral, er interessant i forhold til spørgsmålet om avisens relevans for børn og unge: Hvad bør (ikke) børn og unge vide og kende til? Jeg tror ikke, at nyhedsmedier nogen sinde forsvinder. Formen og karakteren kan skifte. Der vil altid komme nye tendenser. Det er afgjort, at distributionsformen i særdeleshed vil ændre sig i takt med den stigende bevidsthed om CO2 omkostningerne ved produktion. Er det overhovedet miljøvenligt at producere en trykt avis? Jeg kan rigtigt godt lide Sigurd Barretts ”Sigurds Bjørnetime”. Jeg kan især godt lide, når Sigurd tager briller på og bliver ”spip” (altså ”speaker in picture”). Men det er mest, fordi min mediehabitus var til Hans-Henrik Ley og ”KigKassen”. Sådan tror jeg slet ikke, at nyheder henvendt til børn og unge skal se ud. De kan godt forhold sig til seriøsitet. Men på hvilke redaktionelle områder? Kigger vi på de trykte nyhedsmediers horisont, så er børne- og ungdomsstof tilknyttet lokalredaktionen (som også er knyttet til Gratisaviserne). Børne- og ungdomsstof er ikke knyttet til f.eks. kultur- eller indenrigsredaktionen. Og det er der mange grunde til. Ikke mindst historiske. Men kommer der nyheds- og i særdeleshed avislæsende voksne ud af en sådan strategi? [ Tem Frank Andersen er født i støvet af 69-generationens blomsterbørn. Er far til tre - og en hund og en kat. Forskeruddannet ved Aalborg Universitet i kultur, medier og læring. Cand.mag. og ph.d. Formand for Aalborg Karate Skole. Næstformand for Folkeuniversitetet i Aalborg. Eksternt tilknyttet Aalborg Universitets Center for Interaktive Digitale Medier.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...