Nykredit lancerer ny reklamekampagne

Finanskoncernen Nykredit introducerer en ny reklamekampagne og samtidig introduceres et nyt udtryk, som sammen med Nykredits logo skal bære den nye kampagne: "Nykredit - Alt du kan eje" hedder det nu. Udtrykket står for de mange muligheder, Nykredit rummer, anfører finanskoncernen. Den nye imagekampagne er bygget op af flere faser, som vil folde sig ud over det næste års tid. Mandag aften præsenteres tv-seere for en imagefilm, der er første led i serien. Den fokuserer på de ting, man kan eje i løbet af livet. Imagekampagnen skal blandt andet afspejle, at Nykredit har udviklet sig fra en traditionel kreditforening til en finansiel koncern med et bredt produktudbud inden for bank, forsikring, ejendomsmægler m.m. Udviklingen har skabt et behov for at samle markedsføringen for alle koncernens forretningsområder i et, kreativt univers, som konsistent bidrager til at opbygge Nykredits image, forklarer Nykredit. Kampagnen er udviklet i samarbejde med reklamebureauet Young & Rubicam. (RB-Børsen: Tlf: 33411148 Fax: 33937450 E-mail: redaktion@rb-borsen.dk)