Nyrup det første offer

Nyrup tabte, da han satsede på "statsmandseffekten"

Terrorisme 8. september 2002 08:00

Efter 11. september kom der fart i lovgivnings-maskinen i Folketinget, men den mest synlige ændring på grund af terrorangrebet i New York kom uden afstemning i folketingssalen. Poul Nyrup Rasmussen blev første danske "offer", da han i en satsning på "statsmandseffekten" udskrev folketingsvalg. Han understregede hvor vigtigt det var med ro og ansvarlig ledelse af landet og satsede på, at vælgerne ville foretrække ham, det kendte og sikre (?), frem for Venstres Anders Fogh Rasmussen, det ukendte og usikre alternativ. Nyrup kunne have ventet til marts i år med at tage valget. Set i bakspejlet valgte han forkert, for han tabte. Tre uger efter valget fremlagde den ny regering "terrorpakken". Den blev først vedtaget op til Folketingets sommerferie, så det meste af den er først trådt i kraft nu, og derfor endnu ikke brugt. Politiets telefonaflytning af en dagbladsjournalist, som har bragt medieverdenen i oprør, sker således ikke med baggrund i anti-terrorpakkens lovændringer, men i regler, som allerede eksisterede 11. september sidste år. Til Afghanistan Folketingets første reaktion på terrorangrebet var at beslutte dansk militær deltagelse i Afghanistan. Først et transportfly, fire F-16 kampfly og specialstyrker til den internationale styrke, der i Afghanistan skulle bekæmpe terrornetværket og landets Taleban-styre, og da styret var faldet, danske soldater til den internationale sikkerhedsstyrke, der skulle få Afghanistan til at fungere igen. Senere vedtog Folketinget også at sende en dansk ubåd som bidrag til NATO's flådeoperationer i den østlige del af Middelhavet. Antiterrorpakken Anti-terrorpakken betyder blandt andet: - At de to efterretningstjenester og udlændingemyndighederne kan udveksle flere oplysninger. - At der er udvidet mulighed for at udvise udlændinge, for at kontrollere dem og for at indberette dem til Schengen-informationssystemet, et samarbejdsorgan for politiet i en række lande. - At alle, der krydser en dansk grænse med kontanter, svarende til over 15.000 euro (godt 110.000 kroner) uopfordret skal melde sig i tolden til kontrol, og at der er indberetningspligt for kontantsalg for over 15.000 euro. - At det i højere grad end tidligere er strafbart at støtte terroristorganisationer. - At teleselskaber og internetudbydere skal registrere og opbevare oplysninger om kommunikationen, så politiet kan hente en "log" over trafikken. - At politiet har adgang til den landsdækkende nummeroplysningstjeneste, også de hemmelige numre. - At Danmark under visse omstændigheder er forpligtet til at udlevere egne statsborgere til retsforfølgelse i et andet land. Lufthavnene Passagererne i indenrigslufthavnene var de første flypassagerer, der mærkede sikkerheds-oprustningen efter 11. september. I september blev sikkerhedskontrollen udvidet til at gælde alle passagerer. Hidtil havde der kun været sikkerhedskontrol ved stikprøver. I oktober udvidedes med sikkerhedskontrol af al indskreven bagage på indenrigsflyene. Dermed var der samme sikkerhedsniveau for indenrigs- og udenrigspassagerer. Nogle passagerer er sikkert blevet irriteret over 0-tolerancen over for skarpe og spidse genstande, som betød, at selv en lille neglefil blev inddraget i perioden september-januar. I Københavns Lufthavn 10-dobledes mængden af skarpe og spidse genstande, der blev beslaglagt hos passagererne. - Før 11. september var det i snit 1.000 genstande om måneden, men i månederne efter 11. september blev det 10.-12.000 genstande, siger Anders Maegaard, driftschef i Københavns Lufthavn. I januar blev der lempet lidt. Siden har passagererne fået lov at tage en lille neglefil med i flyet, men der inddrages stadig 3.-4.000 genstade om måneden. En kniv med et blad over seks centimeter langt inddrages, og er knivsbladet kortere, men kan låses fast, skal kniven også afleveres.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...