Odense

Nysgerrige årsag til nyt uheld

ODENSE:Oprydningen var næsten ved at være overstået på motorvejsstrækningen vest for Odense efter et mindre uheld fredag eftermiddag, da en nysgerrig bilist var skyld i et nyt. Det fortæller politiet i Odense. En kvindelig bilist kørte og kiggede på de forulykkede biler og glemte helt sin egen kørsel. Hun ramte det midterste autoværn så voldsomt, at bilen snurrede rundt flere gange. Herefter kunne myndighederne starte forfra med oprydningen på motorvejen ved afkørsel 53. Ingen af de involverede bilister kom alvorligt til skade, fortæller politiet. /ritzau/