Nysgerrighed driver ham

Anmelder og publikumssucces. Skrap instruktør er vild med at grave sig ned i menneskets psykologi

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

» Det er det, kunsten kan. Den skal få folk til at glemme sig selv. Det er publikum, der skal føle noget

Han er en af vores mest elegante og intelligente instruktører, lød det bl.a. i begrundelsen, da Thomas Bendixen for nylig modtog en pris på 100.000 kr. fra Statens Kunstfonds Film- og Scenekunstudvalg for forestillingen "Libertineren", som han iscenesatte på Grønnegårds Teatret i sommeren 2009. En forestilling som han allerede i december modtog de Danske Teaterjournalisters pris "Teaterkatten" for. I Aalborg, hvor han tidligere har gjort sig bemærket med bl.a. anmelder- og publikumsuccessen "Mød min Hr. Mor", der fik hele seks stjerner i bl.a. NORDJYSKE Stiftstidende, er han aktuel med Line Knutzons "Håndværkerne", der havde premiere i onsdags. Det er to dage før dagen, at vi møder ham for blandt andet at få hans egne ord for, hvad det er, han mestrer - men han giver alligevel sig selv uden at virke til at have et anstrengt forhold til tiden overfor både fotograf og journalist og siger, selvfølgelig, at han er ydmyg over for, hvad han opfatter som en cadeaux. - Det er dejligt, at ens arbejde bliver set og opfattet som noget, der er værd at belønne. Det gør mig rigtig glad - det kom som en overraskelse. Jeg fik det at vide på en sms. Havde 100 forældre Han er født i Hørsholm og voksede op ved Allerød i et 60èr-fællesskab skabt af en gruppe akademikere under mottoet: Børn skal have 100 forældre. Han fortæller det med et smil, imens han fremhæver, at det var et åbent sted. Et trygt sted med et miljø i stil med det, vi forbinder med en gammeldags landsby. Som barn af to civilingeniører begyndte han nærmest som en selvfølge på gymnasiet, men allerede i 1. g opdagede han dansen så meget for alvor, som han siger, at han sprang fra. I stedet tog han ind på en god danseskole i København, Vimmelskaftet, som den hed. Det var via dansen, at han mødte Århus Teater, ja, i virkeligheden teatret. Og som 27-årig, i 1993, kom han ind på Arhus Teaters elevskole. Han savnede at have en uddannelse og ønskede at komme videre. - Planen var, at jeg skulle være skuespiller, men allerede dengang interesserede jeg mig for instruktion, fortæller Thomas Bendixen, der i 1997 debuterede som skuespiller på Aarhus Teater i "Crazy for You" i hovedrollen som Bobby. Siden 1999 har han arbejdet freelance og medvirket i forestillinger på bl.a. Det Danske Teater, Grønnegårds Teatret, Kaleidoskop og Theater 2 Production, foruden at han er fast tilknyttet Mammutteatret som en af flere kunstneriske ledere. Han har medvirket i flere forestillinger på Det Kongelige Teater, bl.a. i "En spurv i tranedans" og i "Den Stundesløse", og han har haft film- og tv-roller. Arkæolog Skuespiller blev han altså - men efter "at have været i nogle sammenhænge, hvor jeg syntes, at jeg kunne være kommet videre" underforstået, hvis han selv havde været instruktør, så brugte han de erfaringer som katalysator til at komme videre som instruktør. - Jeg har altid på skolen syntes, at det var sindssygt sjovt at tænke over, hvordan man kunne gøre det. Det at grave ned i mennesker, ned i en historie, det er som et arkæologisk arbejde. Jo længere vi graver ned, jo sandere bliver det, siger han og fremhæver foruden sin stærke intuition og evne til at dykke ned i en tekst, sin lange erfaring, sin musikalitet og sin evne til at kommunikere med skuespillere, som sine væsentligste redskaber. I 2003 fik han chancen og debuterede som instruktør på forestillingen "Manden der vendte tilbage" på Mammutteatret/CafèTeatret. Opgaven førte andre opgaver med sig. - Det er instruktion, der gør mig glad. Det er nysgerrigheden, der driver mig, nysgerrigheden efter at dykke ned i personerne, ned i historierne, og det er det at kunne bruge sig kunstnerisk bedre, at bruge flere facetter af sig selv, der gør mig glad. Jeg får som instruktør flere af mine visioner igennem. Det er meget mere mig end at komme ind i sidste led. Jeg tror, at det er fordi, at jeg føler, at jeg kan være ærligere. Som instruktør har han et fixpunkt. Historien. Alle er lige vigtige, for der er kun en hovedrolle: Historien. Og den skal være medrivende. - Det er det, kunsten kan. Den skal få folk til at glemme sig selv. Det er publikum, der skal føle noget. Som det gjorde i farcen "Mød min Hr Mor", der af Stiftstidendes anmelder, Jens Henneberg, blev set som to timers uhyre morskab. Netop humoren er han vild med, Thomas Bendixen. - Det er en svær genre, men den kan for mig i den grad afvæbne os og åbne vores sjæle, så selv en tør historie kan nå ind. Jeg har en stor kærlighed til Molière. - Tag Line Knutzons "Håndværkerne" om husrenovering og finanskrise, var den ikke skrevet som komedie, som en forfærdelig grotesk komedie, var den moraliserende, og vi ville slet ikke tage den til os. Men selv om Thomas Bendixens hjerte banker for komedien, arbejder han med andre genrer for på den måde hele tiden at lade sig inspirere. Dynamisk ånd Med "Håndværkerne", fik fem ud af seks stjerner i NORDJYSKE, er det fjerde gang, at han er på banen i Aalborg, første gang var i øvrigt også med et Line Knutzons stykke - "Snart kommer tiden". Og han kan lide at være her, for ikke alene har teatret en perfekt størrelse, Det Kongelige Teater er så stort, at man først møder sine medspillere på scenen, ensemblet finder han fantastisk. - Folk på Aalborg Teater er ambitiøse, og de er her for at lave teater. Der er mindre forurening. Folk skal ikke som i København også lave tv-serier og 117 andre ting, og de kan lide at være her. Både de unge og dem, der har været her i mange år er utroligt engagerede, for alle får chancen på et tidspunkt. Alle får en stor rolle. Den gode, dynamiske ånd, som han tillægger teaterchef Geir Sveaass, gør det tillokkende for andre skuespillere at komme til byen, og det er med til at give en god og naturlig udskiftning. En ånd, han føler sig overbevist om, at den kommende chef, Morten Kirkskov, vil videreføre. Han glæder sig da også allerede, siger han, til at vende tilbage næste sæson, men hov, nu er vi måske inde på noget af det, han ikke må sige så meget om. Først skal han da også genopsætte "Libertineren" på Odd Fellow Palæet. Med i planerne for den kommende tid er også en opsætning på Det Kongelige Teater. - Jeg er meget forkælet. Og meget ydmyg. Men også bevidst om, at jo mere han stikker næsten frem, jo mere grund er der til at kræve noget af den. - Jeg har altid skyndt mig langsomt, det vil jeg blive ved med, siger Thomas Bendixen for hvem teatret, instruktionen, er lige så meget hobby som det er arbejde Men han har én ting, han meget gerne bruger tid på, foruden de 10 børn, han er onkel til. Det er sommerhuset ved Vejby Strand nord for Tisvildeleje. Dér mediterer han, siger han, når han klipper i grene, maler eller går ture langs stranden. - Det er mit fristed, også når jeg ikke holder ferie. - Jeg kan mærke, at jeg efter en lang vinter længes efter at åbne det.