Hobro

Nyt asfalt på seks veje

} HOBRO: På 13 vejstrækninger i Hobro Kommune har asfalten det så skidt, at tilstanden er kritisk. Men skal alle de dårligste veje repareres, vil det koste i nærheden af tre millioner kroner. Teknisk udvalg har kun omkring 1,5 millioner til at lægge nyt asfalt på vejene næste år. Derfor har udvalget været igennem en svær prioritering. Politikerne har efter anbefaling fra forvaltningen besluttet at sende seks strækninger i udbud med henblik på at få nyt asfalt lagt på i 2006. Det er Parallelvej, Søbakkevej, Hørbygårdsvej, Præstemarken, Lillegade og Vestergade.