Nyt bestyrelsesmedlem

Jesper Vinter, nyt bestyrelsesmedlem hos Kræftens Bekæmpelse Mariagerfjord.?Foto: Privat.

Jesper Vinter, nyt bestyrelsesmedlem hos Kræftens Bekæmpelse Mariagerfjord.?Foto: Privat.

Mandag aften 20. februar holdt Kræftens Bekæmpelse Mariagerfjord Lokalafdeling generalforsamling i Hadsund Kulturcenter.

Der var stort fremmøde, 40 personer deltog fra kl. 19, hvor generalforsamlingen begyndte, og alle blev budt hjertelig velkommen af formand Jytte Jørgensen.

Bestyrelsens beretning og regnskab, blev gennemgået og godkendt, og herefter blev foreningens aktivitetsplan for det kommende år præsenteret.

2 bestyrelsesmedlemmer ønskede ikke genvalg, den ene bestyrelsesplads ønskede Jesper Vinter fra Hobro at besætte og blev enstemmig valgt, den anden plads står åben. Formand og næstformand modtog genvalg og blev enstemmigt valgt, hvilket også var gældende for de 2 suppleanter.

Da generalforsamlingen var vel overstået, blev der serveret kaffe og en dejlig ostemad, hvorefter sognepræst Winnie Huus fortalte levende om" Fra pigeliv til præsteliv", der efterfølgende frembragte flere snakke undervejs.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.