Nyt butikscenter kan få mere albuerum

Hjørring Kommune har sendt et erhvervsområde umiddelbart syd for det nye butikscenter Ved Banen i offentlig udbud, og det sker kort tid efter at kommunens på et møde i Sindal Udviklingscenter blev kritiseret for at bremse erhvervsudviklingen i byen.

Det nye område eller etape to i centret tilhører et i alt 6,3 hektar område, der kan anvendes til butikker, liberale erhverv og lignende servicefunktioner, herunder tank- og servicestation. Der er kun en meget lille trekant tilbage i etape et, hvor SuperBest netop har åbnet en stort supermarked. I forvejen har både Fakta og den lokale forretningsmand Tommy Høj med flere specialforretninger under samme tag indrettet sig i centret i år. Og sidste år åbnede Aldi også en discountforretning der. Var forudseende Den gamle Sindal Kommune var så forudseende at lokalplanlægge hele området, og det er baggrunden for at storkommunen så kort tid efter de kritiske bemærkninger kan åbne op for tilbud på at køb af jord umiddelbart vest for Aldi og Fakta. Mangler byggemodning Den nye etape kan opdeles i grunde mellem 1000 og 8.000 kvadratmeter, og eventuelle købere kan selv byde ind med en størrelse, da kommunen endnu ikke har foretaget udstykning og byggemodnet. Men det er planen, at vejen Ved Banen skal føres videre ind i det nye område, når der interesse for at købe arealer i området. Runden med det offentlige udbud slutter 2. juni.