Lokalpolitik

Nyt byrådsmedlem

SKAGEN:Det tog kun et øjeblik for byrådet at godkende Søren Kjellberg som nyt midlertidigt byrådsmedlem, en post han nu skal klare, mens Per Jørgensen er sygemeldt. Derefter kunne han så kaldes ind i byrådssalen, så han kunne overtage den ledige plads i byrådet. Byrådet godkendte også, at Søren Kjellberg midlertidigt overtager bestyrelsespladsen i den selvejende institution Gården, i Den lokale Erhvervsskole Skagen Produktionsskole, mens Gunnar Karlsen midlertidigt overtager bestyrelsespladsen i Virksomheden Skagen.