EMNER

Nyt computerspil giver alvorlige sportsskader

Spillet Nintendo Wii giver nordjyderne alvorlige skader. En nordjysk kiropraktor får hver uge nye patienter, der er kommet til skade ved at bruge den populære spillekonsol. Det skriver P4 Nordjylland.

- Når man spiller Wii, bevæger man kroppen præcis, som hvis man for eksempel spiller tennis eller bowling. Og det giver lige så alvorlige skader, som tennis gør det i virkeligheden, fortæller kiropraktor Henrik Nykjær til P4 Nordjylland. Han har nye patienter hver uge på sin klinik i Hjørring, som har smerter efter at have spillet Nintendo Wii. Henrik Nykjær råder folk til at varme op, før de spiller det populære spil.