Nyt domicil i Koldby

27-årige Simon Olsen har startet Koldby Entreprenør A/S

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

27-årige Simon Olsen er i øjeblikket ved at opføre et nyt domicil til sit nye entreprenørfirma Koldby Entreprenør A/S. Foto: Kim Dahl Hansen

KOLDBY:Gravemaskiner er i øjeblikket i fuldt sving på erhvervsområdet Følhøjvej syd for Koldby.

Her er 27-årige Simon Olsen ved at opføre et nyt domicil til sit nye entreprenørfirma Koldby Entreprenør A/S. Byggeriet ligger på et areal på 1,2 hektar og der skal opføres en 1000 kvadratmeter stor og 8,5 meter høj bygning.

Bygningen skal indeholde opvarmet værksted, maskinhal, kontor og velfærdsrum til virksomhedens otte ansatte. Udenfor skal der være oplagring af grus, sand og jord.

For selvom Simon Olesens virksomhed har et nyt navn, så har han været i branchen i en del år.

- Koldby Entreprenør A/S er efterfølgeren til mit nuværende firma Vestkystens Entreprenør ApS, som har haft til huse i Hassing. Jeg har desuden drevet Olsens Hjemmeservice. Det firma har jeg solgt til min far Frank Olsen, der kører det videre med base i Hassing, fortæller den 27-årige, der nu vil satse fuldt og helt på entreprenørdelen.

Efter planen skal det nye domicil stå klar senest 1. august.

- Jeg regner med, at de er færdige med det inden sommerferien, som vi så kan bruge til at flytte ind, fortæller Simon Olsen, der har været selvstændig erhvervsdrivende siden han for syv år siden blev udlært som automekaniker hos Thy Autolager i Hørdum.

Simon Olsens maskinpark tæller gravemaskiner fra ét til 25 tons, og virksomheden betjener privat- og erhvervskunder samt det offentlige.

- For tiden arbejder vi med nogle opgaver på Sjælland også. men vi så egentlig helst, at vores opgaver bliver holdt så lokale som muligt, fortæller entreprenøren.

Firmaet er klar til at gå i gang med større anlægsopgaver, boligprojekter, vand, fjernvarme, fiber og ikke mindst nedbrydningsopgaver.

På Følhøjvej kommer Koldby Entreprenør til at være nabo til BV Trappen og AG VVS teknik.

Sidstnævnte ejes af Anders Godiksen, der også skal være sparringspartner for Simon Olsen.

Anders Godiksen er nemlig kommet med i bestyrelsen hos Koldby Entreprenør A/S.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.