Nyt drømmehold på Svalgaard

For fjerde gang starter psykoterapeut Pia Koren uddannelse til drømmeterapeut SJØRRING: For fjerde år i træk tilbyder psykoterapeut Pia Koren en et-årig uddannelse i drømmetydning og tarotkort. - Intentionen er at bevidstgøre deltagerne om det enorme kreative potentiale, vores drømme består af - og lære at kombinere den indre psykiske verden med den fysiske virkelighed, fortæller Pia Koren, der sammen med sin mand, Ole Mandrup, driver Svalgaard Center ved Sjørring. Pia Koren betragter drømmene som budskaber fra en højere bevidsthed, og hun mener, at vi - ved at lytte til dem - kan gøre vores hverdag mere målrettet, afstresset, spirituel og kreativ. Drømmeforståelsen suppleres med en indføring i tarotkortenes symbolsprog. Desuden underviser Ole Mandrup i clairvoyance og healing. Pia Koren er oprindelig uddannet socialrådgiver. Hun tog selv sit liv op til revision efter en drøm i 1980. Uddannelsen ¿drømmetydning og tarotkort¿ løber over ni weekender plus en uge i Grækenland. Uddannelsen er gennemført tre gange tidligere med mellem seks og 10 deltagere. Indtil nu har fem meldt sig til det hold, som starter til februar. @Byli.9.special.bund:Af Morten Kyndby Holm morten.kyndby.holm@nordjyske.dk

Forsiden