Nyt dyrerige i Vejgaard

Erfaren dyrehandler åbner forretning på Hadsundvej

Vejgaard Dyrehandel på Hadsundvej er ved at gøre klar til at åbne dørene. Foto: Nicolas Cho Meier
Aalborg 10. november 2014 17:23

VEJGAARD: Fredag 28. november åbner dørene til Vejgaard Dyrehandel på Hadsundvej 50. Jørn Hansen har længe arbejdet frem mod åbningen, og butikkens facade er klar.

- Der vil være mange levende dyr på hylderne - kaniner, akvariefisk og krybdyr som firben, slanger og skildpadder. Desuden vil jeg have et bredt sortiment indenfor tilbehør til hunde, katte, fugle, gnavere, fisk og krybdyr, fortæller Jørn Hansen, der står bag butikken sammen med John Johansen fra Vejgaard Køreskole.

Jørn Hansen (51) har erfaring inden for dyrehandel. Han var i 24 år ansat hos Calles Dyrerige og var i syv år medejer af Styr på Dyr. Desuden har han selv haft dyr siden barneårene.

- Det var ønsket om helt at være min egen herre, der fik mig til at se mig om efter et egnet lokale. Vejgaard er for mig et godt lille lokalsamfund, hvor borgerne gerne handler lokalt. Derfor blev det her på Hadsundvej, forklarer han.

Butikken holder åbent mandag-fredag kl. 10-16.30 og lørdag kl. 10-13.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...