Brønderslev

Nyt eldorado for vovehalsene

Hårdt slid i to år før Nordjyllands Idrætshøjskole kunne indvie nyt klatrecenter

Sikkerheden er i top, forsikrer forstander Ole Wille.
Sikkerheden er i top, forsikrer forstander Ole Wille.

Opdateret kl. 12:28

BRØNDERSLEV: Et angreb af rød blomsterbuk i nogle træmaster lagde kimen til et nyt, stort klatrecenter på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev.

Skolen havde et lille anlæg, der var opbygget af nogle træstammer, men da kontrollen for to år siden kasserede det på grund af insektangrebet, blev der handlet hurtigt. I går kunne klatrecentret så indvies. Det er opbygget i stål, for at forhindre en gentagelse.

Sådan beskriver Nordjyllands Idrætshøjskole den nye bane:

I vores klatrecenter står skolens store wirebane. Et wiresystem der er bygget på 10 store master, med hver 2-3 stationer på. Dermed er der ca. 20 stationer i vores bane, som man skal forsøge at komme til. Mellem hver station er der en udfordring, som man skal klare for at komme videre til næste station. Det kan være at svinge sig i nogle reb, gå på line, hoppe på et surfboard, cykle over en lille bro eller andre fede udfordringer - alt sammen mellem 6 - 21 meters højde! Ligeledes er der tre 125 meter lange svævebane ned, så man kan køre race ned fra banen. Vores klatretårn er nu også blevet en del af banen. Du kan dermed klatre op af vores 12 meter højde væg, hvorefter du kan svæve over i wirebanen.

Det er skolens elever og lærere, der er trukket i arbejdstøjet. 16.000 mandetimer er der brugt, hvilket svarer til, at én mand ville være ni år om at bygge anlægget. Det tog to år fra idé til klarmelding.

Anlægget har kostet 800.000 kr., men Spar Nord Fonden har bidraget med 200.000 kr., ligesom lærere fra skolen har tjent 90.000 kr. til anlægget ved to år i træk at vinde et adventurerace i Skagen.

Se indslaget fra 24NORDJYSKE her:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden