Turisme

Nyt fællesnavn for turistarbejdet

{ NY AALBORG: Aalborg Turist og Kongres Bureau er historie. Det samme er Erhvervs- & Turistcenter Nibe, Hals Turistbureau og Sejlflod Turistkontor. Nu har storkommunen i stedet VisitAalborg - det nye navn for turismefremmen i Aalborg. De fire turismeorganisationer er nu samlet under det nye navn - der blev introduceret sammen med et nyt logo i form af et Danmarkshjerte i går. - Forstavelsen ”Visit” bruges af turismeorganisationer verden over, nationale såvel som regionale. Den nationale turismeorganisation herhjemme hedder som bekendt VisitDenmark. Logoet skaber desuden genkendelighed i ind- og udland, da det er identisk med det Danmarkshjerte, som bl.a. VisitDenmark, VisitNordjylland og det nye interkommunale samarbejde VisitBestofDenmark anvender som logo, forklarer direktør i VisitAalborg, Helge Søgaard.