Nyt feriemål fra Aalborg

Nu kan du også komme direkte til Gran Canaria med fly fra Aalborg.

Jørn Larsen,
Hvem kunne ikke lige nuppe en ferie på Gran Canaria med masser af sol og strand. Fra næste år kan man flyve direkte fra Aalborg til ferieparadiset. Arkivfoto
Fodbold 18. september 2011 21:27

Der bliver mindst et nyt charterrejsemål fra Aalborg Lufthavn næste sommer. Spies har valgt at flyve fra Nordjylland til Gran Canaria, der ellers er bedst kendt som en vinterdestination. Men produktchef hos Spies, Carlos Cebrian, forklarer, at Gran Canaria er blevet et rigtig stort rejsemål for Spies fra Danmark - også om sommeren. Det er der flere forklaringer på. En af dem er, at der er billigt i sommermånederne, da det er vinteren, der er højsæsonen, - Temperaturen er rigtig god, og du er sikker på godt vejr, siger Carlos Cebrian. Udover Gran Canaria kan man med Spies komme til Mallorca, Rhodos, Kreta og Antalya. De fire rejsemål er sat delvist til salg, forstået på den måde, at det ikke er hele hoteludbuddet, der er klar endnu. Gran Canaria er endnu ikke kommet op på hjemmesiden, men det er besluttet, at der bliver afgang fra Aalborg Lufthavn hver torsdag. Første sommertur til Gran Canaria er 28. juni, og man flyver til og med 27. september.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...