Hobro

Nyt firma i krisetid

Det kan sagtens være en fordel at starte virksomhed i en krisetid. Især hvis man ved, hvordan den skal skæres.

Morten Nymann har åbnet ny maskinfabrik. Foto: Grete Dahl

Morten Nymann har åbnet ny maskinfabrik. Foto: Grete Dahl

Og det gør Morten Nymann, som 1. marts åbnede ny maskinfabrik, Nymann Teknik, i Hobro med tre lokale investorer som medejere. Den 38-årige maskinarbejder har efterhånden 19 års erfaring i branchen, og efter et stykke tid uden job har han valgt at springe ud som selvstændig. - Jeg får aldrig en chance som denne her igen, siger Morten Nymann. Det er investorerne, Jan og Jakob Rømsgaard samt Mogens Føns, der står bag den chance. De har længe været på udkig efter dygtige maskinarbejder og en medejer, der udover at varetage den daglige drift også kan bidrage til maskinudvikling. Og ham har de så fundet. - Det er enhver opfinders drøm, at have en professionel håndværksmæssig mur at spille bold opad, siger Mogens Føns fra Føns Technology. Nymann Teknik agter at operere i en bred vifte indenfor maskinteknik. - Vi er underleverandører. Vi bygger ikke maskiner, men vi laver meget gerne prototyper og løse alle slags opgaver indenfor komponenter.