EMNER

Nyt firma sælger tryghed for sommerhusejere

Sommerhusvagten tilbyder alt lige fra at holde øje med sommerhusene til vinduesvask

Jan Møldrup og Ole Hjørringgaard stå rbag det ny firma Foto: Peter Broen

Jan Møldrup og Ole Hjørringgaard stå rbag det ny firma Foto: Peter Broen

SALTUM/LØKKEN:Saltum Smede og VVS og Kaj Larsen og Søn, Løkken er gået sammen om et nyt vagtselskab og har etableret virksomheden ”Sommerhusvagten”. Et firma, der tilbyder sommerhusejerne at tage vare på deres hus, mens de er hjemme på deres fast bopæl. - Det er med til at skabe tryghed, bor man eksempelvis på Sjælland, kommer man ikke lige op og ser til sommerhuset lige så tit, som man ved, at man burde. Hvis sommerhusejeren så ved, at vi holder øje med huset, kan det her kan være med til at lette den dårlige samvittighed, siger Jan Møldrup. Jan Møldrup er fra Frejlev og kom til Saltum Smede og VVS for et år siden fra en stilling som sælger af tilbehør til mobiltelefoner. Planen er, at han om to år skal overtage virksomheden, som derfor er i færd med at gennemføre et generationsskifte. Smedebranchen er ny for ham, derfor er det nødvendigt at han endnu har de to garvede ejere, Knud Pedersen og Bjarne Østergaard at læne sig op af, ligesom han suger til sig af erfaringerne fra de 16 medarbejdere. Til gengæld mener Jan Møldrup, at har har en række styrker på det forretningsmæssige område, som kan være med til at udvikle virksomheden. Sommerhusvagten er netop en af de ideer, han har udviklet og den opstod, da han blev bekendt med, hvor mange sommerhusejere, der hvert forår står med en regning på grund af frostsprængninger, fordi de har glemt at lukke for vandet inden vinteren. - Det koster mange penge, dels på grund af vandforbruget men også på grund af de ødelæggelser, det medfører. Ved at forebygge på den her måde, kan sommerhusejerne undgå mange af de ærgelser, siger Jan Møldrup. Og ideen vakte gehør hos Ole Hjørringgaard fra Kaj Larsen og Søn, der udover at drive smedevirksomhed, har specialiseret sig i rensning af pools. Tanken er, at sommerhusejerne kan vælge abonnement afhængig af, hvor mange ydelser, de ønsker at betale sig fra. Der er i principppet mulighed for at betale sig fra alt lige fra insektbekæmpelse til vinduesvask, spatjek og til at få brændeskuret fyldt op med kløvet brænde etc.. Sommerhusvagten har indgået samarbejde med håndværkere, der kan tage sig af de opgaver, som ligger udenfor de opgaver, som Kaj Larsen og Søn og Saltum Smede og VVS normalt varetager. Et basisabonnemt inkluderer otte årlige besøg, hvor medarbejderne bl.a. tjekker, at der ikke har været indbrud, de aflæser el- og vandmåler for at sikre sig mod unødig spild og sikrer, at der eksempelvis ikke er væltet et træ eller der er ødelagt noget inde i huset. Det ene af besøgene er et såkaldt frostsikringtilsyn. - Her tømmer vores medarbejdere alle vandinstallationer i sommerhuset inden vinteren, samtidig er der to frikaldstilsyn, det vi sige, at ejeren kan ringe til os og bede om, at vi kører tjekker sommerhuset, det kan være i forbindelse med en storm eller en række indbrud i området. Ved hvert tilsyn sender vi, enten pr. mail eller post, en servicerapport med en beskrivelse af, hvad der er tjekket sammen med et frisk billede af sommerhuset, forklarer Jan Møldrup, der mener, det giver kunden tryghed at se huset, hvis man eksempelvis bor i København. Tilsynet udføres af medarbejdere fra Kaj Larsen og Søn og Saltum Smede og VVS og i første omgang bliver der ikke tale om nyansættelser. Jan Møldrup tror imidlertid på, at det nye forretningsområde vil give Saltum Smede og VVS en række afledte opgaver, når sommerhusejerne eksempelvis skal have et nyt toilet etc. Sommerhusvagten vil første omgang henvende sig til 10.000 sommerhusejere langs vestkysten.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk