Kirkepolitik

Nyt flertal på vej for kirkeordning

Uanset om Højesteret giver en gruppe katolikker ret i, at den danske folkekirkeordning er diskriminerende eller ej, er der brug for en grundig modernisering af de love og regler, der gælder for folkekirken og de øvrige trossamfund i Danmark.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Folkekirken - og de øvrige trossamfund - står måske over for en grundig modernisering af de love og regler, de arbejder under. Arkivfoto Hans Ravn

Folkekirken og de øvrige trossamfund skal have juridiske forhold, der er sammenlignelige. Det mener den socialdemokratiske kirkeordfører, Karen J. Klint. Hun forventer, at et flertal i Folketinget efter valget vil starte en proces, der sigter på at indføre lige regler for alle trossamfund i landet. Karen J. Klint mener ikke, det er nødvendigt at skille stat og folkekirke fuldstændig ad, sådan som det er sket i Sverige, men båndene skal løsnes på en række områder, ikke mindst det økonomiske, mener hun. - Folkekirken skal have sit eget økonomiudvalg, så det ikke længere er Kirkeministeriet, der står for den daglige drift af folkekirkens økonomi, siger hun. Sag lagt an af katolikker En gruppe af katolikker, der kalder sig 'Katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark' har lagt sag an mod staten, fordi den mener, at folkekirkens juridiske særstatus er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Katolikkerne mener, at personer, der ikke er medlemmer af folkekirken, diskrimineres på en række punkter. Sagen er anket til Højesteret, som afsiger dom mandag kl. 12. Selv om Karen J. Klint ikke mener, at katolikkerne har nogen reel grund til at føle sig diskrimineret, er hun ikke i tvivl om, at folkekirkeordningen bør ændres. - Problemet med ordningen er, at de andre misforstår den. Der er behov for en ny samlet lovgivning om folkekirken og en samlet lovgivning om de øvrige trossamfund, siger Karen J. Klint. Hun advarer dog mod at tro, at det bliver en nem opgave, for loven bliver ifølge Karen J. Klint også nødt til at stille krav til trossamfundene. - De religioner, der opfører sig ligeså demokratisk som folkekirken, skal for eksempel kunne få deres medlemsbidrag opkrævet via skattebilletten, hvis de ønsker det, siger hun. Men det er ikke alle trossamfund, der er godkendt af Kirkeministeriet, der opfylder kravet om demokrati, mener hun. Også De Radikale ønsker at indføre en lagt større selvstændighed for folkekirken, mens SF og Ny Alliance ønsker en total adskillelse af stat og kirke. Dansk Folkeparti lover derimod sine vælgere at værne om den nuværende ordning. /ritzau/