Oslo

Nyt fly på Oslo-rute

AALBORG: Nu bliver flyveturen på ruten Aalborg-Oslo både kortere og mere behagelig, idet Scan Con Airways indsætter et Saab 340 turboprop-fly på ruten. Flyvetiden skæres ned med 25 minutter, så den kun kommer til at vare en time, men det nye fly, der afløser et ældre Short propelfly, er ikke blot hurtigere. Det er også udstyret med trykkabine, så det kan flyve højere og undgå lufthuller. Et lavere støjniveau bidrager også til en mere komfortabel flyvning, ligesom passagererne får glæde af at sidde læderstole. Det gamle Short-fly havde plads til 30 passagerer, mens der er plads til 33 i Saab'en. Det ny fly er i øvrigt en søster til det Saab 340-fly, som Scan Con Airways bruger på ruten Aalborg-Roskilde. - Oslo-ruten har udviklet sig pænt i 2002, og vi regner med, at det ny fly vil tiltrække endnu flere passagerer, siger marketingchef George Hammer, Scan Con Airways. -junk