Nyt folkeligt musikalsk mødested

Cimberaftener på Støvring Højskole bliver en månedligt tilbagevendende begivenhed den sidste fredag i måneden,

Himmerlands Folkemusikskole har netop samlet 70 deltagere til Himmerlands Musik- og Dansetræf, og det er den gode atmosfære fra træffets aftenarrangement, som folkemusikskolen gerne vil videreføre i Cimberaftenerne. Privatfoto

Himmerlands Folkemusikskole har netop samlet 70 deltagere til Himmerlands Musik- og Dansetræf, og det er den gode atmosfære fra træffets aftenarrangement, som folkemusikskolen gerne vil videreføre i Cimberaftenerne. Privatfoto

Fredag 31. oktober er der Cimberaften på Støvring Højskole, hvor Himmerlands Folkemusikskole vil prøve at skabe et lokalt og folkeligt musikalsk mødested på tværs af alder, virkelyst og etnicitet. Ingredienserne er musik, dans, sang og fortælling, og aftenen begynder med familieaktiviteter, så børnefamilier kan deltage i det mindste noget af aftenen. Cimberaftenerne vil blive en månedlig tilbagevendende begivenhed den sidste fredag i måneden, I øvrigt har Himmerlands Folkemusikskoles faste undervisning tiltrukket næsten 40 procent flere elever her i efterårssæsonen, og der er i særlig grad stor tilslutning til de nye undervisningstilbud. Der er oprettet nye hold med violin-, basun-, harmonika-, og klarinetundervisning, keltisk og nordisk folkemusik, violinsammenspil for børn, og et orkester, der spiller musik af den legendariske komponist og spillemand Ole Kjær. Eleverne er i alle aldre og kommer fra et stort geografisk område, der strækker sig fra Hirtshals i nord, til Viborg og Århus mod syd.