EMNER

Nyt formål?

KIRKEVENNER:Tove Marquardsen fortalte (18.9.), at Maarup Kirkes Venner bl.a. stiftedes med det formål ¿at støtte arbejdet for, at Maarup Kirke sikres for eftertiden på det sted, hvor kirken blev bygget i det 13. århundrede¿. Maarup kirke har været ude af kirkelig brug siden 1926. Ansvarlige mennesker i Maarup sogn fandt allerede dengang, at kirken var for udsat og farlig at bruge efter en kirkes hensigt. Derfor kan det synes besynderligt, at Marquardsen og hendes venner af Maarup kirke her ca. 80 år senere vil spilde tid og kræfter på at redde den dødsdømte kirke. Både i lokalfolk og vi, som kommer og gæster kirken, kan ikke undgå at lægge mærke til, at ikke alene står Maarup Kirke på en undergrund af ler; især umiddelbart syd for kirken finder en kildeagtig udsivning sted af grundvand. Tilsvarende udsivning finder sted mange steder i landet, og den vil uvægerligt afstedkomme, at klintens ler bliver vådt og efter lerets natur trykkes sammen af jordmasserne oven over; resultatet bliver, at klinten skrider ud. Overalt, hvor dette fænomen forekommer, kalder man det derfor ¿udskridende klint¿. Udskridningen af Lønstrup Klint er efterhånden kommet faretruende nær på Maarup kirke. Det er derfor naivt at tro, at kirken kan blive stående. Jeg vil foreslå Maarup Kirkes Venner, at de laver deres formål om, så der kommer til at stå noget i retning af, at ¿vi forpligter os til at sidde ved Maarup kirkes dødsleje og vente på, at naturen går sin gang¿. Maarup Kirkes reelle venner har for længst taget skridt til at få kirken flyttet.