Nyt formodet æresdrab i Tyskland

Hamborg: En tysk mand af afghansk oprindelse har erkendt at have dræbt sin 16-årige søster i, hvad efterforskere mener er et æresdrab. Den 23-årige mand erkender at have stukket søsteren ned torsdag aften i den nordtyske by Hamborg, siger politiet. Hun døde fredag morgen af sine sår. Efterforskerne mener, at søsteren blev stukket ned, fordi hendes bror ikke syntes om hendes vestligt orienterede livsstil. Tysk politi oplyser, at der i tidsrummet 1996 til 2005 er blevet konstateret 55 såkaldte æresdrab i Tyskland. /ritzau/AP