Vrensted

Nyt forsøg på at få valgt bestyrelse

VRENSTED:Vrensted Idrætsforening må holde en ny generalforsamling for at få en fuldtallig bestyrelse. På generalforsamlingen lykkedes det ikke at finde det nødvendige antal. Der skal findes mindst to. Søren Nielsen og Dorte Sørensen ønsker at stoppe. Der var kun et forslag, nemlig Peter Beck. Anja Hansen og Jan Larsen var også på valg, men de er parat til at tage en tørn mere. Der skal derfor i slutningen af februar holdes en ny generalforsamling, hvor der satses på at få posterne besat. Der skal også findes suppleanter. Jan Larsen og Dorte Sørensen var suppleanter, men er trådt ind i bestyrelsen i løbet af året, da Chr. Mogensen og Lene G. Knudsen ikke kunne afse den nødvendige tid til bestyrelses-arbejdet.