Nyt forsøg på biltyveri
Endnu en bil er forsøgt stjålet. Denne gang i Skagen.

Arkivfoto: Henrik Louis
SKAGEN:Syv biler blev forsøgt stjålet torsdag og fredag i Sæby og Frederikshavn i sidste uge, og noget tyder på, at turen nu er kommet til Skagen. I en bil, der holdt parkeret på Fyrvej, blev en rude knust fredag formiddag mellem 10 og 13. En høj bilalarm fik tilsyneladende skræmt tyven væk, som derfor forlod stedet uden hverken bilen eller værdier derfra.
Natten mellem torsdag og fredag gik det især ud over boligområdet Engparken, hvor fem biler blev anmeldt som forsøgt stjålne.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.