Nyt gadelys

Vadum 5. september 2002 08:00

AABYBRO: Vadum Installationsforretning vandt licitationen over årets renovering af kommunens gadelys med det laveste bud på 211.315 kroner, oplyser Jørn Krogsgaard (V), formand for teknisk udvalg. En af de hidtil planlagte opgaver er udskudt. Det er lægning af lyslederkabel fra Aabybro til Gl. Landevej i Ryaa. Kommunen vil nemlig kun investere de 80.000 kroner, såfremt der er tilslutning på 50 procent af husstandene i Birkelse- og Ryaa-området til at modtage tv og internet via antennekabell. - Ellers overfører vi pengene til gadebelysning næste år, siger Jørn Krogsgaard. Udvalget har efter anmodning fra Gjøl El-installation besluttet, at fremover kan man byde på gade-lysrenoveringen både som samlet projekt og i del-entrepriser, og licitationen skal finde sted i foråret. Det giver flere installatørere mulighed for at deltage. Licitationen omfatter i Aabybro ny stander ved St. Blichersvej. Sanering af lyset på Kattedamsvejs strækning mellem Torve Allé og Kirkevej. Forlængelse af lys på Banestien mellem Toftevej og Knøsgaardsvej frem til stien fra Perikumvej. På Gjøl skal standere på bl.a. Mølstubvej saneres. I Nørhalne ekstra stander ved Sandagervej 55 samt ved Børnehaven Regnbuen. Budene var: Vadum Installationsforretning: 211.315 kr. Birkelse El: 219.038 kr. TK Thomsen: 233.549 kr. Nørhalne El: 249.810 kr. Gjøl El: 252.366 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...