Skagen

Nyt Grenen-løb i støbeskeen

Skagen Helse, orienteringsklubben samt Jakobs Bar og café løbersammen.

Skagen Helse er i samarbejde med Skagen OK og Motion og Jakobs Café og Bar ved at planlægge et løb i løbet af foråret, som skal gå ud omkring Grenen, og derfor foreløbig i arbejdspapirerne er blevet døbt Grenen-løbet. I første omgang var det planen at lave en halv marathon, men for at alle kan være med, har man droslet ambitionerne ned. Der vil dog både blive en lang og en kort rute, så alle, der har lyst til at få lidt motion, kan være med.