Nyt håb for Susanne

Efter ti år på kontanthjælp har virksomhedscentret flyttet Susanne Povlsen fra ingen beskæftigelse til 25 timers ugentligt arbejde i Føtex

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Godt samarbejde - Susanne Povlsen nyder at arbejde i Føtex, hvor servicechef Jim Hovgaard fungerer som mentor.

HOBRO:Når 51-årige Susanne Povlsen dagligt tager turen fra hjemmet i Veddum til Føtex i Hobro, er det med en følelse af stolthed og kriblen i fingrene for at komme i gang. Som kontanthjælpsmodtager gik hun i mange år hjemme uden nogen form for aktivering, men nu er den tid byttet ud med et liv blandt kunder og kollegaer som praktikant i Føtex i Hobro. - Det er dejligt at yde et stykke arbejde igen, og vise sig selv og andre at jeg kan noget, fortæller hun. Udenfor jobmarkedet I mange år var Susanne Povlsen dagplejemor, men efter længere tids smerter måtte hun opgive jobbet. Smerterne viste sig at være en kronisk sygdom i nervesystemet, kaldet Fibromyalgi. Og uden en chance for at blive helbredt blev kontanthjælp Susanne Povlsens næste stop. - I de første seks år gik jeg bare derhjemme og passede mine børnebørn, men dagene blev lange, og jeg savnede at komme ud blandt andre mennesker, erindrer hun. Da hun indenfor kontanthjælpssystemet fik anvist en arbejdsplads af kommunen, gik det dog ikke som håbet. Arbejdet var for hårdt og tog ikke hensyn til hendes sygdom. Lysten til en ny tilværelse levede dog stadig i hende, og derfor var hun heller ikke i tvivl, da tilbuddet om en praktikplads hos Føtex bød sig. Dagligdag med hensyn Modsat de tidligere pladser fra kommunen, fik Susanne Povlsen i Føtex et arbejde i det virkelige liv. Samtidig tog arbejdspladsen hensyn til hendes problemer. - Jeg var meget nervøs i starten, for jeg kunne jo ikke svare på kundernes spørgsmål, men de tog rigtig godt i mod mig i afdelingen, siger hun. Praktikanterne har alle en mentor tilknyttet, som tager sig af de problemer, der kan opstå, og desuden dækker kontanthjælpsmodtagerne ikke noget hul i arbejdsplanen, så der er intet pres fra kollegaerne. Usikkerheden er væk Derfor er usikkerheden i dag afsløst af glæde, og nu flyver tiden af sted. - De andre kommer tit og peger op mod uret, fordi jeg glemmer at gå til tiden. Det kører jo bare derud af, siger hun. De 15 timer om ugen er da også vokset til en arbejdsuge på 25 timer i tekstilafdelingen. Her fylder hun op på hylderne, lægger tøj på plads efter kunderne og sørger for alverdens andre ting. Alt sammen udført i den påkrævede medarbejder uniform med navneskilt. - Jeg er stolt hver morgen, når jeg tager uniformen på. Det er dejligt at vise folk, at jeg arbejder i forretningen, siger hun. Og selvom Susanne Povlsen nærmer sig afslutningen af sit praktikforløb, er der ingen planer om at vende tilbage til livet som passiv kontanthjælpmodtager. - Jeg håber, at de har plads til mig tre måneder mere og måske som ansat i fremtiden, ellers finder jeg et andet praktiksted. Jeg er frisk på at kaste mig ud i noget, lyder den klare melding.