Brønderslev

Nyt hold i varmt vand

Gigtforeningen tilbyder nu også træning i varmt vand i dagtimerne

gigtforeningen kommer med det nye hold op på i alt 15 hold. Arkivfoto: Bent Bach

gigtforeningen kommer med det nye hold op på i alt 15 hold. Arkivfoto: Bent Bach

BRØNDERSLEV:Gigtforeningens lokalgruppe i Brønderslev søsætter et nyt hold med varmtvands bassintræning tirsdag 6. november. Det sker efter at foreningen har oplevet stor succes med arrangementet Store Vanddag.

- Gigtforeningen og varmtvandsbassinerne har mange års erfaring med træning i varmt vand, og det varme vand virker smertelindrende og giver afspænding, velvære og bevægelsesfrihed. Over halvdelen af os har haft ondt i ryggen, skulder eller nakken inden for de sidste to uger, lyder det fra Aase Pedersen fra Lokalgruppen, som opfordrer folk til at prøve og komme og være med og mærke, hvor dejligt det er.
Erfaringen er, at træning i varmt vand er godt for problemer i led, ryg og muskler.
Det nye hold er det første aftenhold i foreningen, og det betyder, at folk, der er forhindret i dagtimerne, nu også kan være med. Holdet er for både kvinder og mænd i alle aldre.
Med det nye hold er foreningen nu oppe på 15 hold om ugen. Træningen foregår i Aktivitetscentrets varmtvandsbassin i Grønningen, Brønderslev.
Det er nødvendigt med forudgående tilmelding.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.