Turisme

Nyt hotel i Frederikshavn

Efter ejerskifte har det tidligere Turisthotellet i Frederikshavn har fået helt nye værelser, som fremover kan lejes af alle med adgang til internettet.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det tidligere Turisthotel er renoveret, og hedder nu også BB Hotel. Foto: Peter Broen

- Receptionen er på internettet. Når man bestiller og betaler, får man en faktura og dørkode, som skal bruges til hoveddøren og værelset, fortæller Jens Wendell, som ejer og står i spidsen for BB Hotels. Hver morgen møder Therese Bianco ind og sørger for morgenmad samt rengøring, og hotellet er så igen uden bemanding fra kl. ca. 12 middag. Værelsesindretningen var ganske specielt før i tiden. For at komme ind i de respektive værelser skulle man gennem det tilhørende toilet, men på samtlige værelser er der lavet helt om på det. Sengene er overalt hævet ti centimeter, og alle steder er det lavet, så støvkluden får mere end normal nem tilgang. Fire værelser er lavet til fire firesengs-værelser, to til tosengs-værelser og elleve værelser er enkeltværelser. Herudover har BB Hotel en stor hotellejlighed med seks senge. - Turisthotellet er fra 1960, og for nostalgiens skyld har vi bevaret et værelse med det originale skab. Dengang var panelerne godt nok brune, men dem har vi malet hvide - også selv om, værelset nu bliver brugt som linnedrum, fortæller Jens Wendell. Renoveringen er sket ved hjælp af en lang række lokale håndværkere. Det er Larsen & Tamborg, der har haft hovedentreprisen og tømrerarbejdet, VVS Lykke har stået for VVS, Emil Sørensens eftf. for el, Jul Nielsen har sørget for gulvbelægning og Erland Vejby Olsen har haft malerarbejdet. I 2008 kørte BB Hotel i Kastrup med en belægningsprocent på 92, mens den i 2009 faldt lidt. Jens Wendell ser frem til at få BB Hotel i gang i Frederikshavn, og det er bestemt til særdeles fornuftige priser. - Sporten og udfordringen er at køre med så lave priser som muligt. Og det betyder, at alle værelser skal sælges, fortæller han. Værelsesudlejningen i Frederikshavn er gået i gang - BB Hotel er i fuld omdrejning.