Nyt hvidt håb

Joe Bonamassa inspireret af blues, men ikke mindst af Jimmy Page.

Joe Bonamassa inspireret af blues, men ikke mindst af Jimmy Page.

CD BLUESROCK Joe Bonamassa: ”You & Me” # # # # # ¤ Twenty-something Joe Bonamassa, guitarist, sanger og sangskriver, har igennem de seneste år modtaget adskillige blues-priser og nævnes oftere og oftere som arvtageren efter den seneste hvide blueskonge, salig Stevie Ray Vaughan. Noget er der om snakken. Lidt samme attityde på en scene, samme statur og samme forkærlighed for slow-blues. Bonamassa, der begyndte at spille guitar som fire-årig, kunne sin blues til fingerspidserne som otte-årig, og spillede opvarmning for B.B. King som 12-årig (!), er dog langt mere rocket end Stevie Ray og har en guitartone, der er mere velfineret og ligepå. Han ER inspireret af Vaughan men også af folk som Jeff Beck, Peter Green, Eric Clapton og John Lee Hooker og, må undertegnede tilføje for egen regning, af Jimmy Page. De musikalske rødder ligger altså i deltabluesen, hvor også den hårde rock har sit grundlag. ”You & Me” er Joe Bonamassas fjerde studiealbum (seks ialt) og oser langt væk af ikke mindst Led Zeppelin. Hans nye producer Kevin Shirley har bevidst søgt at gøre lyden mere hardrock-agtig, og da samme Shirley tidligere har lavet lydarbejde for Zep, da salig John ”Bonzo” Bonhams søn Jason spiller trommer, og da bedste nummer blandt de nye 11 er en coverversion af ”Tea For One” fra Led Zeppelin’s ”Presence” album, er ligheden næppe tilfældig. Bonamassas solo på det nummer er nærmest guddommelig, og jeg gad godt se Jimmy Page’s ansigt, første gang han hørte den eller soloen på slowblues-klassikeren ”So Many Roads”, der er det tætteste, jeg nogensinde har hørt på Page’s måske største stund, ”Since I’ve Been Loving You”, fra ”Led Zeppelin III”. Andre godbidder er ”Django”, en hyldest til Django Reinhardt leveret med lys, syngende Jeff Beck-agtig sound samt den korte, selvskrevne ”Palm Trees, Helicopters And Gasoline”, hvor Bonamassa overbevisende demonstrerer, at han også sagtens kan være med i den akustiske afdeling. Et par intetsigende shufflenumre trækker lidt ned, men du milde skaber, for en plade. Føj så til, at Joe Bonamassa også er en glimrende sanger, der spænder over det klassiske, guturale bluesbrøl til en nærmest silkeblød rockrøst a la Robert Plant, og mød bluesrockens største, hvide håb i mange mange år. Desværre kommer hans igangværende verdensturné ikke nærmere Danmark end Rotterdam i Holland, men eksempler på hans forrygende liveoptræden kan ses på www.jbonamassa.com. Check it out! Henning Grau henning.grau@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk: [ Joe Bonamassa: ”You & Me”. Provogue Records/Target Distribution.