Tyverier

Nyt i AL-KO Ginge sagen

BRØNDERSLEV:Retten i Brønderslev behandlede i går en sag om groft tyveri. Det var sagen om tyveri af havetraktorere og hækklippere til en værdi af 861.000 kroner, der var på tapetet. Havetraktorer og hækklippere, der alle blev stjålet fra virksomheden AL-KO Ginge. Natten mellem 20 og 21 august var porten ind til Ginge blevet skåret op med en skærebrænder og tyvene kunne i ro og mage smutte med de mange tyvekoster. Endnu engang var der referatforbud i retten i Brønderslev. Det blev begæret af anklager Aksel sSigaard, af hensyn til sagens videre efterforskning. Begge forsvarsadvokater havde intet at indvende og begæringen blev da også imødekommet af retten. Nægtede sig skyldig Den enlige sigtede fra sidste gang retten behandlede sagen, havde denne gang fået følgeskab af endnu en sigtet. Denne person, sigtede 2, var sigtet for tyveriet hos Ginge i august. Fra, ved et tidligere retsmøde, kun at have erklæret sig skyldig i hæleri, erklærede sigtede 1 sig denne gang også skyldig i anklagen om medvirken til groft tyveri. Sigtede 2 erklærede sig ikke skyldig, og nægtede at udtale sig til retten. Det blev af dommeren bestemt, at varetægtsfængsle de to sigtede indtil 15. oktober. Samme dato finder næste møde i retten også sted. Beslutningen om varetægtsfængslingen i fire uge, besluttede sigtede 1 og dennes advokat, Finn Norup at kære til landsretten.