Nyt job til Jonas Dal

Den tidligere Hobro-træner stiger i graderne

Claus Jensen
Arkivfoto: Bent Bach
Fodbold 20. marts 2018 13:08

FODBOLD: Den tidligere succes-træner i Hobro IK, Jonas Dal, får nyt job til sommer. Her tiltræder han som cheftræner i FC Fredericia, der spiller med i toppen af NordicBet Ligaen (1. division), hvor han afløser Jesper Sørensen i det varme sæde.

- Vi er glade for at have fået Jonas om bord i FC Fredericia. Det har været en længere proces, hvor vi har haft flere kvalificerede ansøgere til samtale, og på baggrund af de samtaler er valget faldet på Jonas, siger direktør Stig Pedersen til klubbens hjemmeside.

Jonas Dal har været uden et top-job, siden han i sommeren 2016 blev fyret i superligaklubben Esbjerg. Her havde han dog fortsat en kontrakt, der indtil udgangen af 2017 afholdt ham fra at tage et nyt top-job. Imens har nu i et halvt år holdt sig i gang som træner i 2. divisionsklubben Kjellerup, hvor han fortsætter sæsonen ud.

FC Fredericia har igennem længere tid været i kontakt med Jonas Dal, og kendskabet til ham er derfor stærkt.

- Jonas ved godt hvad han går ind til, han kender vores trup, han kender os og vi kender ham. Vi forventer at Jonas Dal kan bringe os op i Superligaen, fortæller klubbens direktør.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...