EMNER

Nyt julemarked i Vrensted

Kreative ildsjæle vover pelsen

Der er snart julemarked i Vrensted Forsamlingshus.

Der er snart julemarked i Vrensted Forsamlingshus.

VRENSTED:En gruppe kreative ildsjæle med Linda Augustinus og Lisbeth Hyldgaard fra Børnehuset Mariehønen i spidsen har taget initiativ til et julemarked i Vrensted Forsamlingshus lørdag 1. december.

- Idéen opstod på baggrund af, at vi tidligere har arrangeret julemarked i Stenum for år tilbage. Og egentlig synes vi det var rigtig sjovt, og nu prøver vi det så i Vrensted sammen med flere lokale kunstnere fra byen. Vi håber, der kommer rigtig mange, og at det fremover kan blive en tradition med julemarked, så der sker noget i byen, siger de to.
- Vi har brugt vores netværk, og mange har sagt ja tak til at være med. Derudover er det allerede rygtedes, så der har været nogle og spørge, om der var plads til dem også.
I alt har det givet et bredt udvalg af boder, så der bliver blandt andet salg af strikkede, hæklede og filtede brugsting, tasker, værtindegaver, malerier, julepynt og dekorationer samt selvfølgelig kaffe og æbleskiver og meget meget mere.
Børnehuset Mariehønen opstiller også med en tombola med rigtig mange fine sponsorgaver.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.