Nyt klagenævn måske på vej

Bilbranchen overjer oprettelse af privat klageinstans

Forbrugerklagenævnet, er ved at drukne i sager, hvor købere er utilfredse med den brugte bil. En mulig løsning på det problem er oprettelse af et privat klagenævn finansieret af branchen selv. Det store pres på Forbrugerklagenævnet af utilfredse bilkøbere, får nu nævnet til at kræve, at der bliver oprettet et særskilt privat klagenævn for bilhandler. Hos Forbrugerklagenævnet siger jurist Sonny Kristoffersen: - Der er problemer med en del kreative sælgere og reparatører på markedet, derfor er det rimeligt, at branchen selv bliver opmærksom på, hvor skoen trykker og selv løser problemet siger han. Hos Dansk Automobilhandler Forening (DAF) er man ikke afvisende over for tanken om at oprette et klagenævn, men kontorchef Karoline Thomsen siger alligevel: - Nu er klagebehandling af biler ikke helt ukompliceret , og det kræver ofte syn og skøn at afgøre sager. DAF vil gerne være med til at betale for et klagenævn gennem medlemmernes kontingent,. Men der er et problem i at vi kun repræsenterer 25 procent af forhandlerne og hvem skal så betale for resten af branchen, spørger hun. Som det er i øjeblikket behandler Forbrugerklagenævnet kun sager vedrørende køb af biler, der maksimalt koster 82.000 kroner, men hverken klagesager om reparationer eller køb af tilbehør falder ind under Forbrugerklagenævnets kompetenceområde. Et kommende privat klagenævn ville kunne rette op på det ligesom at det ville kunne skabe en betydelig kortere sagsbehandling end tilfældet er i øjeblikket, hvor mere end et års ventetid på behandling af en klagesag ikke er unormalt.