Nepal

Nyt kraftigt jordskælv ryster Nepal

Jordskælv på 7,4 har - epicentret ligger lige ved Mount Everest

Endnu et kraftigt jordskælv har ramt Nepal. Foto: Scanpix

Endnu et kraftigt jordskælv har ramt Nepal. Foto: Scanpix

NEPAL:Nepal er tirsdag ramt af endnu et kraftigt jordskælv, oplyser den amerikanske geologiske tjeneste USGS.

Skælvet er blevet målt til 7,4, skriver Reuters. Epicentret ligger 19 kilometer under jordens overflade ved foden af Mount Everest, 68 kilometer fra byen Namche Bazar og 83 kilometer fra hovedstaden Kathmandu.

I Kathmandu styrtede folk ud af bygningerne af frygt for, at de skulle kollapse.

- Dette er virkelig et stort et, siger Prakash Shilpakar, en butiksejer i Kathmandu, som forsøgte at få kontakt til sine forældre i byen Bhaktapur.

Bhaktapur var en af de byer, der blev lagt i ruiner ved skælvet den 25. april.

Jordskælvet for få uger siden blev målt til en styrke på 7,8. Det har kostet over 8000 mennesker livet. Over 18.000 er kvæstet, og flere hundredtusinder huse er ødelagt.

Tirsdagens rystelser kunne mærkes så langt væk som i den indiske hovedstad, New Delhi, hvor bygningerne svajede i mere end et minut. Også her styrtede indbyggerne ud på gaden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.