Nyt kranfirma drevet af vindkraft

Kran Ringen har allieret sig med hollandsk kæmpekoncern for at erobre markedet for opstilling af vindmøller

Nørresundby 21. september 2002 08:00

AALBORG: Ingen mølle er for stor og ingen arbejdsplads for fjern! Omtrent sådan lyder mottoet for det nydannede kranfirma Kran Ringen Wind A/S. Firmaet, der har hjemsted i det vestlige Nørresundby, ejes i fællesskab af af firmaet Kran Ringen - det tidligere Kranløft - og det hollandske firma Mammoet, hvis kraner opererer over det meste af verden. Det nye firma har, som navnet antyder, specialiseret sig i opstilling af vindmøller. - Vi havde ekspertisen og erfaringen med vindmøller. Mammoet står som garanti for, at vi altid har det nødvendige materiel til rådighed, siger John Hartvig Larsen, der er administrerende direktør for såvel Kran Ringen som Kran Ringen Wind. Firmaet råder dog selv over seks mobile kæmpekraner, der med et løft på op til 600 ton, er de største i Skandinavien. Med en af de store kraner har firmaet netop rejst seks vindmøller af mærket Bonus Energy langs fjorden ved Nordjyllandsværket ved Vester Hassing. Hver mølle er på to MW, hvilket gør dem til landsdelens hidtil størstede hidtil største. Møllernes maskinhuse, der hver vejer 83 ton, er løftet op ovenpå de 70 meter høje tårne. Havde disse været 100 meter ville det heller ikke have været et problem. Indtil videre er den vindmølle, som det monstrøse maskineri ikke kan sætte på plads, ikke produceret. Et par led i larvefødderne bærer dog præg af at have været overbelastet. - Et minde fra Nordkap klippegrund, fortæller John H. Larsen med henvisning til kranens første og for nyligt afsluttede opgave med at stille 16 2,5 MW møller op i det nordligste Norge. I næste uge skal kranen, hvis underdel alene vejer ca 80 ton på blokvogn for at blive fragtet længere ned i Jylland for at stille vindmøller op der. Andre af Kran Ringen Winds 20 ansatte har travlt med stiller vindmøller op nede i Europa, herunder Polen. At Kran Ringen har involveret sig med en af de helt store aktører i branchen på verdensplan betyder på ingen måde, at det indtager rollen som lillebror i foretagenet. Det tydeligst hollandske aftryk på forretningen er, at den sorte farve på Kran Ringens maskineri i det nystiftede firma er skiftet ud med rød. - Rød og hvid, det kan vi godt leve med, siger den administrerende direktør, der lægger vægt på, at firmaet er dansk. - Hjertet i forretningen er den ekspertice og de erfaringer, som vi fra firmaet i Aalborg siden midt i 90'erne har gjort med opstilling af 600-700 vindmøller, siger han. Især de senere år har vindmøller udviklet sig fra at være en niche til at høre til én af hovedaktiviterne, og det var det, der førte til beslutningen om at etablere et helt nyt selskab. - Vindmøllerne bliver stadig større og derfor må vi investere i stadig større maskineri. Det kunne føre til, at vi mistede fokus på firmaets oprindelige aktiviteter, siger han. Samtidig betød de enorme investeringer - en enkelt kæmpekran koster 30 mio. - kr. et så stort kapitalbehov, at det nordjyske selskab ønskede én af dele regningen med. - Mammoet var oplagt, fordi vi i forvejen har samarbejdet med firmaet i forbindelse med vindmølleprojekter rundt om i Europa. Samtidig var Mammoet meget interesseret i at komme ind på det voksende vindmøllemarked, hvilket firmaet forgæves havde forsøgt sig med. Nu har vi selskabets materiel i ryggen, hvis det kniber at overkomme opgaverne med vores eget, hvilket giver os nye salgsmuligheder. - Og ikke bare i Europa, tilføjer salgs- og projektchef Morten Kammer. Mammoets salgsapparat, der er stort set verdensomspændende, vil også skulle betjene firmaet i Nørresundby. - Kran Ringen Wind i Brasilien? Hvorfor ikke, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...