Nyt kvarter udsat for uønsket besøg

Flere indbrud i prøvehuse i Eghøjparken i Nykøbing

NYKØBING:Den nye udstykning Eghøjparken ved Limfjordsvej i det vestlige Nykøbing er udsat for besøg af uønskede elementer. Der bygges parcelhuse på livet løs i denne sydlige forlængelse af Rolstrupparken, som Morsø Kommune byggemodnede i starten af 2020.

Natten til fredag gik nogen ind i et prøvehus, hvor der ikke er sat døre i endnu. Der blev stjålet en Weber gasgrill til 3500 kroner.

Samme nat gik tyve gennem en åben garageport til et andet prøvehus. Herfra brød de en hængelås på en indgangsdør op og stjal en serie værktøj, der tilhører en tømrermester fra Roslev, som arbejder på huset. Der forsvandt to Makita boremaskiner, en Festool skinnesav, en stor og en lille Makita vinkelsliber, en bajonetsav og en stiksav. Elværktøjets batterier er mærket med blå maling. Det har en samlet værdi af 25.000 kr.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden