Nyt liv i center

Efter at have ligget ubrugt hen i flere år som en glemt skat, bliver der i i august og september for alvor pustet liv i Stengårdscentret i Hjallerup.

Bine Martine Gori,
Der bliver masser af hygge i Stengårdscentret i efteråret.
Ældreforhold 6. august 2010 12:39

Leder af ældreaktivitetsområdet i Brønderslev Kommune, Benthe Kilt, har sammen med sine kolleger arbejdet i timevis før sommerferien for at sikre, at alt var parat til det store indryk i denne måned. De ældre i byen strømmer nemlig til for at være med, hvor det sker. Og det er ikke kun tilbud til de ældre, der bor på Stengårdscentrets plejehjem, tingene sættes i gang, forklarer Benthe Kilt. - Der skal være tilbud til både ældre på plejecentret og hjemmeboende ældre, understreger hun. Centret vil summe af liv Og det er også præcis, hvad de første skemaer viser. Blandt andet vil aktivitetscentret summe af liv hele mandagen, hvor der om formiddagen vil blive kniplet og lavet smykker, mens andre kan hygge sig med et spil kort eller lave glaskunst eller patchwork. Aktiviteterne vil blive ledt an af en kommunal medarbejder og er både for dem, der er hjemmeboende og dem, der bor på plejehjem. For de ældre, der bor på plejehjemmet er der en ekstra støtte. Om eftermiddagen mandag tager det nyoprettede centerråd over. Centerrådet tager også teten - De sørger for, at der sker nogle ting. Efter sommerferien vil de have arrangementer efter klokken 14, fortæller Benthe Kilt, der forklarer, at det er forskelligt, hvad der vil blive arrangeret. Der vil bl.a. være sang og musik, film, banko eller ture ud i det blå på plakaten, vurderer hun. Men selvom mandagen og enkelte andre dage er booket helt op, så er der stadig masser af muligheder for at komme til, hvis man har en forening, der mangler lokaler, eller gerne vil lave nye aktiviteter for ældre i Hjallerup, fortæller Benthe Kilt. Hun håber meget, at byens ældre borgere gerne vil være med til at puste liv i Stengården efter de år, hvor stedet kun blev benyttet af plejehjemmets beboere til fællesspisning og småaktiviteter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...