EMNER

Nyt liv i det gamle bageri

15. februar pustes der nyt liv i det gamle bageri i Skelund

Det gamle bageri i Skelund vågner til live i midten af februar, hvor en nye brugskunstforretning åbner. Privatfoto

Det gamle bageri i Skelund vågner til live i midten af februar, hvor en nye brugskunstforretning åbner. Privatfoto

Bygningen indtages af Anne-Gitte Carlsen, Hadsund, og Pia Bertelsen, Skelund. Duften af friskbagt brød må man dog tænke sig til, for hylderne bliver indtaget af et væld af brugskunst. De to kvinder står selv for en del af produktionen, men vil også tage varer i kommission for andre dygtige og kreative mennesker. Bali-møbler, lysekroner, honning fra lokale producenter og hjemmelavet syltetøj og meget mere kan man også risikere at støde på, når man besøger Det Gamle Bageri. Selve ejendommen er købt af den lokale murermester Per Kristensen, som også istandsætter bygningen og gør den klar til lejerne. Ud over de to aktive kvinder er også Virksomhedscenter Øst, som ejes af Jess Laursen og Jan Vestergaard, blandt lejerne. De vil først senere løfte sløret for de tanker og planer, de har med deres del af lejemålet. Indtil åbningen er man velkommen til at kigge ind til Anne-Gitte Carlsen og Pia Bertelsen, der har travlt med malerpensler, indretning og klargøring.