Nyt liv i legetøjet

Legetøj kan indtil fredag afleveres i borgerservice i Hirtshals, Vrå, Sindal og Hjørring.

Jane Bünemann,
Trine Pedersen og Jette Kirkeby har allerede fået brugt legetøj til viderefordeling.Foto: Hans Ravn
EMNER 15. december 2010 09:01

De næste dage er der gode muligheder for at få ryddet op på børneværelset, i kælderen eller på loftet - og samtidigt får god samvittighed. Brugt legetøj kan nemlig afleveres i kommunens borgerservice og derefter delt ud til familier, som gerne vil modtage det brugte legetøj. Om omvendt skal man smide et brev i kommunens brevkasse, hvis man gerne vil modtage en pakke med brugt legetøj. Fredag er sidste dag for begge dele. Det er en flok medarbejdere i børne- og familieafdelingen på Hjørring Kommune, som har taget initiativ til den særlige indsamling. - Vi gør det som privatpersoner, fordi vi gerne vil hjælpe og fordi vi blev inspireret af god-morgen-tv til det, siger Trine Pedersen. Hun forklarer, at når man smider et brev i postkassen om, at man gerne vil modtage legetøj, så skal man skrive hvor mange man er i familien og børnenes køn og alder. - Vi registrerer ikke på nogen måde, hvem der søger. Alle kan få, hvis de gerne vil. Vi regner med, at ansøgertallet kommer til at passe med det, vi får ind, siger Trine Pedersen. Mandag og tirsdag vil de frivillige fordele det indkomne legetøj, og onsdag vil de, der har søgt, få legetøjet. Der er borgerservice i Hirtshals, Vrå, Sindal og Hjørring.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...