Nyt liv i nordjyske skove

Flere storme og varmere vejr er en trussel mod skovens grantræer. Det giver plads til gamle kendinge

Søren Skov
Store rydninger præger mange af klitplantagerne langs med Vestkysten. Hele skovpartier med stormsvækkede sitkagraner er angrebne af barkbiller og bliver derfor fældet. Her er vi i Svinkløv Klitplantage. Foto: Per Kolind
Naturvidenskab 9. december 2007 05:00

Mens klimaeksperter og politikere fra alverdens lande i disse dage mødes på Bali i Indonesien, har skovningsmaskinerne travlt herhjemme. De begyndende klimaændringer med flere storme og varmere vejr kan allerede nu mærkes i de nordjyske skove. I klitplantagerne langs vestkysten har store rydninger i de seneste par år bredt sig, hvor der før var velvoksne grantræer. I dag er hovedtræarten i klitplantagerne den amerikanske sitkagran, der har ry for både at levere godt tømmer og være ualmindelig sejlivet, da den både kan tåle salt i luften og milde vintre. Men kraftigt blæsevejr kan tage livet af den. Og med udsigt til flere og kraftigere vinterstorme er sitkagranen nu på vej til at blive droslet ned i statsskovene. Det er nemlig ikke kun de sitkagraner, der vælter omkuld med det samme i stormvejr, som går til, når det blæser. Flere år efter en storm kan titusinder af sitkagraner gå ud som følge af stormskader - især når de står plantet i rene bevoksninger på rad og række, og det gør de ofte i klitplantagerne. Ved en kraftig storm ruskes der op i hele træets rodsystem, og det stresser sitkagranerne i en sådan grad, at de bliver offer for jættebarkbillen. - Vi har i øjeblikket meget omfattende angreb af jættebarkbiller på mange af vores ældre sitkagranbevoksninger i hele skovdistriktet, siger statsskovrider Ditte Svendsen, Thy Statsskovdistrikt, som dækker alle statsskovene fra Agger og Hanstholm i vest til Aabybro i øst. Billernes angreb på træerne er så voldsomme, at de angrebne træer normalt går ud, og det er hele skovpartier, som er på vej til at lide en krank skæbne. For at bjærge de værdier, som de angrebne træer udgør, er Thy Statsskovdistrikt lige nu i færd med at fælde i den helt store skala. - Det kan mange steder se voldsomt ud, når adskillige store sitkagranbevoksninger på den måde ryddes fuldstændigt, men vi har ikke andet valg end at skove de angrebne træer, hvis vi vil redde tømmeret, tilføjer hun. Ar i skovene Lige nu ligner de store rydninger flere steder nærmest ar i skovene, men på de afskovede arealer vil der blive rejst en meget mere spændende skov end de gamle mørke sitkagranbevoksningerne, der ofte har været ret kedelig - i hvert for skovgæster, dyr og fugle. Her har der ikke været meget liv. - Når statsskovene skal rustes mod fremtidens klima med varmere vejr og mere blæst, skal vi have mere robuste træer ind i vores skove, og det vil i høj grad sige vores egne hjemmehørende danske træarter i stedet for de indførte nåletræer, der hidtil har præget klitplantagerne, siger Ditte Svendsen. På de sandede arealer i klitplantager vil der blive plantet eg, skovfyr og birk - og på steder med god jord også bøg og ask. Det vil en give en skov med meget mere natur og mange flere oplevelsesmuligheder. - Vi vil typisk plante de oprindelige danske træer ind gruppevis i klitplantagerne, og så er det meningen, at disse eg, skovfyr og birk fremover kan så sig selv i skovene, så klitplantagerne ændrer karakter og får meget større indhold af vores egne hjemmehørende træer, end de har i dag, siger Ditte Svendsen. Nyplantningerne af eg, skovfyr og birk vil mange steder skulle plejes til at starte med - for sitkagran og fyrretræet contortafyr, der ligeledes er indført fra Nordamerika, sår sig så velvilligt i klitplantagerne, at det kan true de spæde nyplantninger med de hjemmehørende danske træarter. - Vi vil derfor mange steder være tvunget til at fjerne opvækst af sitkagran og contortafyr i lang tid fremover. De unge sitkagraner angribes ikke af barkbiller, så sitkagranen kan vi ikke komme helt af med og det samme gælder contortafyren, som vi jo mange år siden er holdt op med at bruge i klitplantagerne, men som stadig spreder sig ligesom ukrudt i både skovene og på hederne, siger Ditte Svendsen. På nogle af de ringeste jorde yderst mod vest i klitplantagerne vil nåletræspartierne, som her er så lave og forkrøblede, at de er uden forstlig værdi, helt blive fjernet og området givet tilbage til klitheden, oplyser hun. Også i Nordjyllands Statskovdistrikt, der omfatter hovedparten af Vendsyssel, har man travlt med at fælde sitkagraner, der er angrebet af jættebarkbiller. - Vi har i øjeblikket sat tre store skovningsmaskiner ind for at fælde de angrebne sitkagraner, oplyser statsskovrider Jesper Blom-Hansen. Ligesom i Thy er det især i vestkystens klitplantager, at der er store partier med stormskadede sitkagraner og dermed også med hele skovpartier, der er under angreb af jættebarkbillerne. - Naturen i vores klitplantager er jo meget lig forholdene i Thy, og dermed kæmper vi med de samme problemer siger Jesper Blom-Hansen. Mere bøg i Rold Også her vil man fremover plante mange flere af de hjemmehørende danske træer, der vil være meget mere robuste overfor fremtidens blæsende og lunere vejrlig. Men det vil ikke være sådan, at sitkagranen helt fases ud af skovdriften, understreger han. - Vi vil bruge sitkagran indblandet mellem andre træarter, så vi i fremtiden får mere blandingsskov, der kan passe sig selv. Det er nemlig især de rene sitkagranbevoksninger, der er følsomme over stormskader og dermed angreb af jættebarkbiller, påpeger Jesper Blom-Hansen. I Buderupholm statsskovdistrikt beretter statsskovrider Bent Egede Andersen, at man i de seneste år har plantet en halv million nye træer i Rold Skov - og de har alle været nye små bøgetræer. Det sker for at ruste skoven bedre mod stormfald. - Vores mål er en blandingsskov med blandede træarter og træer i blandede aldre. Sådan en skov er meget mere stabil end en traditionel skov, hvor skovene er blevet inddelt i felter med hver sin træart i samme alder, siger Bent Egede Andersen. - I en blandingsskov vil det stadig kunne ske, at der hist og her er store træer, som vælter omkuld i en storm. Men de store fladefald, som man typisk ser i ensartede granbevoksninger, ser man ikke i blandingsskoven, fortsætter Bent Egede Andersen. Ud over at en blandingsskov vil være bedre rustet mod fremtidens vejr, hvor der kan forventes flere voldsomme storme, vil en blandingsskov med flere hjemmehørende træarter også være bedre for naturen, påpeger han. I Rold Skov er rødgranen i dag det dominerende træ. Det er ikke noget særsyn. Rødgranen er det mest almindelige skovtræ i Danmark. Kun ude ved Vestkysten mangler den, da den ikke kan tåle saltet i luften. Derfor er den i klitplantagerne blevet erstattet med sitkagran. Men med en truende klimaændring forude, der vil medføre varmere vintre, kan rødgranen få svært ved at overleve i de danske skove. - Vi vil få meget mindre rødgran i fremtiden her i Rold Skov, men den vil ikke helt forsvinde. Vi ser gerne rødgran hist og her i vores blandede bevoksninger, men hvis drivhuseffekten slår igennem med varmere vintre, kan rødgranen få det meget vanskeligt, da den kræver kolde vintre, forklarer han. Faktisk er rødgranen her i Danmark allerede på grænsen af, hvad den kan klare, og hvis vintertemperaturerne stiger markant i de næste 100 år, sådan som FNs klimamodeller forudsiger, kan det ende med, at rødgranen helt forsvinder i skovbruget, Det er dog ikke ensbetydende med, at de danske skove vil være helt uden grantræer i fremtiden. Både den europæiske ædelgran, der hører hjemme i Alperne, og douglasgranen fra USA trives godt i de danske skove, og de vil også kunne klare sig i et varmere og mere blæsende klima.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...