Nyt liv i parcelhuset

Realea og Aalborg Universitet vil vise, hvordan over en halv million 70'er-huse kan renoveres

Der er næsten ingen grænser for, hvilke krumspring villa- og parcelhusejere tager for at snyde både skattemyndighederne, fagforeningerne og pensionssystemet, når de skal have bygget om. Arkivfoto

Der er næsten ingen grænser for, hvilke krumspring villa- og parcelhusejere tager for at snyde både skattemyndighederne, fagforeningerne og pensionssystemet, når de skal have bygget om. Arkivfoto

ÅRHUS:Med fire almindelige danske familier som forsøgskaniner viser et usædvanligt projekt nye veje for de mange husejere i danskernes yndlingsbolig - parcelhuset. Mange af de over en halv million parcelhuse, der poppede op som paddehatte i forstæderne i 70'erne, er storforbrugere af energi, utidssvarende indrettet og ofte usunde. For den enkelte husejer er det en stor mundfuld at overskue arbejdet med at bringe 70'er-villaen op til moderne energivenlig standard. De fire familier i forsøget skal inspirere mange tusinde andre danskere til lavere energiregning, bedre livskvalitet og indeklima i gammeldags og energislugende huse. Familierne er netop flyttet ind i fire veltjente parcelhuse i Århus-forstaden Tilst i landets største parcelhuskvarter, Skjoldhøjparken. Husene er købt af ejendomsselskabet Realea under fonden Realdania. Oplagte muligheder Mod en lavere husleje end normalt har de fire familier forpligtet sig på at deltage i eksperimentet i de næste tre år. De skal bo i husene før, mens og i nogle år efter, at parcelhusene er gjort mere energirigtige. Undervejs måles deres energiforbrug nøje. De må også finde sig i, at deres hjem hen ad vejen åbnes, så andre danskere med ombygningsplaner kan studere de energiløsninger, der er valgt i deres hjem. - Det usædvanlige forsøg skal give mange flere mod på at tænke energiregningen ind, når de bygger om. Låner du 200.000 til et nyt tag på dit parcelhus, betyder det ikke meget at låne 100.000 ekstra til en mere energirigtig løsning. Vi vil pege på oplagte muligheder for også at spare energi, når folk alligevel har gang i håndværkerne, siger projektleder Jørgen Søndermark fra Realea. Realeas økonomiske engagement i projektet skal sikre, at forsøget ikke kan mistænkes for at blive brugt af leverandører af energiløsninger til billig eller udokumenteret reklame. - Vi er ikke i lommen på nogen og har kun fokus på, hvad der kan svare sig for ganske almindelige boligejere. Samtidig dokumenteres alt af Aalborg Universitet, så vi bagefter kan fortælle, hvad der virker, og hvad man som husejer bør holde sig fra, siger Jørgen Søndermark. Flere hold af arkitekter og ingeniører har skannet de mange energiløsninger på markedet. I januar afgøres det, hvilke forskellige løsninger, der satses på i hver af de fire huse. Derefter bygges husene om. Målet er, at de første forsøgsresultater er i hus til det store internationale klimatopmøde i København til december næste år. Husene skal gøres pænere Ét af husene bliver en prototype for at vise, hvor lavt energiforbruget kan blive selv i en gammel 70'er-villa, når den får fuld skrue. De tre andre huse bliver realistiske eksempler på forskellige pakkeløsninger med snusfornuftige hensyn til en almindelig families økonomi. En målgruppe er bl.a. yngre familier. - Det handler om at få de yngre familier i et ældre parcelhus til at tænke varme og elbesparelser ind som en del af husets attraktionsværdi. Undersøgelser viser, at det ikke kun er penge, der stopper folks investeringer i energiløsninger men mere besværet og tvivl på, om det virker, siger Jørgen Søndermark. - Det med at spille på den grønne samvittighed tror vi ikke et hak på. Bedre energiløsninger skal også give et pænere hus eller gøre huset mere lækkert, ellers gør folk det ikke. At bruge lidt ekstra på en lavere energiregning skal være lige så fedt som at bruge penge på et nyt køkken, siger han. /ritzau/