EMNER

Nyt magasin i Sydthy

Hver måned vil borgerne i den gamle Sydthy Kommune få deres eget magasin SYDTHY: Med månedsmagasinet ¿Gang i Sydthy¿ søsætter Hans Stokholm Kjer sit tredje magasin i et landdistrikt. - Målet er ikke nyheder, men de bredere historier, forklarer den ansvarshavende redaktør og udgiver af magasinet, som netop er afleveret på de adresser, som hører under den hedengangne kommune. Dermed udgiver han tre magasiner, hvor ¿Thyholm Nu¿ og ¿Gang i Ulfborg-Vemb¿ er de to andre. Han fortæller, at flere og flere af de mindre samfund og kommuner, som i dag er en del af en større ny kommune, føler sig overset. - Jeg vil gerne være med til at modvirke den opgivende holdning, som opstår, siger Hans Stokholm Kjer, der driver et reklamebureau på Jegindø. Foruden de traditionelle reklameopgaver i sit firma udfører han også projektopgaver for landdistrikterne. - På længere sigt arbejder vi også på at skabe et fælles design for bladene, siger han. Hans Stokholm Kjer er så erfaren en bladskrædder, at han også selv kan more sig over noget af det værste, som kan ske, når man står med et friskt blad fra trykkeriet. I det første nummer af ¿Gang i Sydthy¿ mangler teksten til en sang, selv om der henvises til den i teksten: - Ja, det er desværre det der kan ske, uanset hvor megen korrektur, man læser. @Byli.9.special.bund:Af Niels Hansen niels.hansen@nordjyske.dk