Nyt maskintyveri i Mariagerfjord
Plæneklipper til 45.000 stjålet natten til torsdag
HADSUND: En dyr selvkørende plæneklipper er sidste udbytte i en række af maskintyverier inden for en uge i Mariagerfjord Kommune. I weekenden blev der stjålet to minigravere, én i Oue og én i Hobro, til en samlet værdi af 285.000 kroner.
Natten til torsdag skete der så endnu et tyveri af en dyr maskine. En firhjulstrukket plæneklipper af mærket Stiga blev stjålet fra et maskinhus på Hadsundvej ved Mariager. Plæneklipperen er gul, og den har en værdi af 45.000 kroner.
Samme nat blev der også stjålet en galvaniseret buggi trailer med røde fælge fra Houvej ved Mariager. Politiet har mistanke om, at den stjålne trailer kan have været brugt til at fragte Stiga-plæneklipperen væk.
Himmerlands Politi vil derfor gerne høre fra borgere, der har set enten trailer eller plæneklipper.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.