Nyt mødested for syge kvinder

Aalborg 25. august 2007 06:00

AALBORG: Tirsdag den 4. september slås dørene op til et helt nyt mødested i Niels Ebbesensgade i Aalborg. Det er Center for livskompetencer, som åbner en cafe for kvinder, der er ramt af sygdom. Center for livskompetencer rummer i forvejen en række aktiviteter - f.eks. NLP uddannelser, erhvervskurser, aftenskole og kvindedaghøjskole - og cafeen skulle gerne blive et fristed for sygemeldte, som ofte føler sig ensomme og isolerede. Cafeen vil være åben hver tirsdag fra 10 til 13, og udover muligheden for at møde andre i samme situation, satser initiativtagerne også på forskellige former for aktiviteter, diskussioner og foredrag. Tovholder på projektet bliver Lene Holm, som bestyrer cafeen fra gang til gang og tager mod gæster.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...