Motionsidræt

Nyt motionstilbud til de 45-60 årige

PANDRUP:PGU søsætter i denne uge et nyt projekt "45+", som har til formål at få flere i alderen 45-60 år til at dyrke motion. Der er allerede mange seniorer i PGU, men gruppen mellem 45-60 år mangler, påpeger Grethe Skovgård. - Der er flere end nogensinde, der dyrker idræt, men også flere, som er inaktive, når det gælder idræt og som ikke deltager i nogen form for foreningsliv, siger hun. Motionsformen bliver skiftende, afhængig af årstiden, og der startes op med cykling torsdag aften. Senere bliver der tale om blandt andet gymnastik og linedance. Der betales pr. gang, man er med. - Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i, at det er sjovt at dyrke motion og at det har en forebyggende funktion mod aldersskavanker men også, at man via foreningslivet kan opbygge et socialt netværk, siger Grethe Skovgård.