Jammerbugt

Nyt mountainbikespor for alle

Naturstyrelsen og Jammerbugt Kommune er begyndt på arbejdet med at lave en 12 kilometer lang rute i Kollerup Plantage

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der lægges masser af knofedt og timer i projektet. Privatfoto.

Naturstyrelsen Thy og Jammerbugt Kommune har i partnerskab med Slettestrand Trailbuilder Laug i januar igangsat projektet ”Trailcenter Slettestrand”. Projektets mål er at etablere et nyt cirka 12 kilometer langt MTB-spor i Kollerup Plantage, der skal forbindes med MTB-sporet i Svinkløv Plantage. Derudover bliver der udarbejdet nye kort, skilte og informationsmaterialer med fokus på alle typer stier, nemlig ride-, vandre og cykelstier, kommunale som statslige, i området Kollerup, Svinkløv og Slettestrand. Kollerup er en ”bynær” plantage og sporet vil komme mange lokale brugere til gode.

Nye muligheder for mountainbikere

Arbejdet med at etablere den nye rute i Kollerup Plantage er gået i gang. Samtidig forbedres ruten i Svinkløv Plantage. Sporenes ruteføring er fastlagt i samarbejde mellem lokale mountainbikebrugere og Naturstyrelsen.

- Der er fundet en fælles løsning, som både sikre spændende spor samtidig med, at man undgår at genere andre brugere af skoven, udtaler skovfoged Thomas Wessel Fyhn, Naturstyrelsen Thy.

Det er ligeledes positivt, at der nu bliver lavet et professionelt mountainbikespor, så man undgår alle de de uautoriserede spor, som ellers har præget området.

Ny spor for alle

Mountainbikecykling er en friluftsaktivitet i vækst, og det er en aktivitet, som tiltaler mange forskellige brugergrupper – fra børn til ældre.

- Svinkløv hører til blandt landets bedste mountainbikespor – og med de nye omlægninger/spor bliver oplevelsen bedre for alle, fortæller Esben Kronborg fra Slettestrand Feriecenter.

-Trailbuilderlauget fra Slettestrand lægger mange timer i etableringen af sporene i samarbejde med professionelle sporlæggere, og det er et samarbejde, vi alle er meget glade for, fortsætter Thomas Wessel Fyhn. Der bliver etableret et lokalt brugerråd for området, så de mange forskellige brugeres interesser for at cykle, vandre og på anden vis opleve området kommer til at passe sammen.

Bedre formidling af mulighederne

- En af kongstankerne i projektet Trailcenter Slettestrand er at forbedre formidlingen af de mange rekreative muligheder i Svinkløv og Kollerup området, udtaler projektleder Mette Wessel Fyhn, Jammerbugt Kommune. Med nye kort, skilte og foldere vil de mange muligheder for at cykle, vandre, løbe og ride i området blive tilgængelige for alle. Det har været et stærkt lokalt ønske gennem lang tid, og alle parter glæder sig til samarbejdet med Destination Slettestrand, så områdets mange muligheder bliver tydeliggjort til glæde for både lokale og turister.

pd

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk